Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Nærværende standardbetingelser er gældende for alle leverancer fra Fremadd ApS.

Standardbetingelserne udgør, sammen med i øvrigt skriftligt materiale, kontraktgrundlaget for alle opgaver hos os. 

Standardbetingelserne er udelukkende gældende for opgaver leveret af Fremadd og derfor ikke eventuelle leverancer fra tredjepart.

Ved ”kunde” eller tilsvarende formuleringer forstås den juridiske person, der tildeler Fremadd en opgave(er).

Standardbetingelserne er gældende for både større og mindre opgaver indmeldt mundtligt, gennem telefon eller pr. e-mail selvom der fra disse ikke direkte henvises til standardbetingelserne.

Fremadd ApS indgår i konsulentarbejde i henhold til fast pris betaling eller timebaseret betaling. Hvor intet andet fremgår, så er aftalen timebaseret. Det betyder der faktureres pr. forbrugt tid.

Med mindre andet er angivet, er bindingsperioden for nye projekter 6 måneder. Opsigelse er løbende måned + 30 dage.

Hvis kunden opsiger samarbejdet i løbet af bindingsperioden, er kunden forpligtet til at betale for udført arbejde eller det resterende aftalebeløb for det aftalte arbejde for den fulde bindingsperiode.

Priser og betaling

Vi fakturerer i henhold til standard timepris og efter medgået tid, hvad angår mindre opgaver, hvis ikke andet er nævnt. En mindre opgave forekommer, når der ikke aftales fast pris for opgaven.

Fremadd opererer med en standard timepris som fremgår af det fremsendte tilbud / aftalegrundlag. Vi fakturerer månedsvis bagud. Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato. 

Tidsforbrug til transport, møder og relaterede udgifter, faktureres ikke selvstændigt, men er en del af faste aftaler ud fra en rimelighedsbetragtning. Ved kørsel initieret af kunde, i forb. med leverancen, pålægges der kørsel, som afregnes med kr. 488,- pr. / time.

Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,93% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på kr. 100,-

Rettigheder

Alle rettigheder til det udførte arbejder tilhører kunden.

Tavshedspligt og referencer

Fremadd forpligter sig til ikke at videregive fortrolige oplysninger til tredjepart i forbindelse med udførelse af konkrete opgaver og samarbejdet i øvrigt.

Fremadd har ret til i markedsføringsøjemed at opgive kundens navn samt de løste opgaver som reference.

Force majure

Fremadder ikke ansvarlig for skade eller mangler ved opgavens gennemførelse, som skyldes force majeure eller lignende forhold. Fremadd er således fritaget for ansvar over for kunden, såfremt Fremadd forhindres i at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen på grund af forhold, som vi ikke er herre over, og som vi ikke med rimelighed kunne forventes at have forudset på aftaletidspunktet.

Tvister

Enhver tvist vedrørende fortolkningen af denne aftale eller tvister der opstår i forbindelse med dens indgåelse, gennemførelse eller ophør, skal endeligt og bindende for parterne afgøres ved Retten i Aalborg som første instans.